Masterclass med Al Power – 5. oktober 2022

Kan rekrutteringsproblemerne på ældre og demensområdet løses med ord?

Udfordringerne er store, og der findes ikke en enkel løsning på problemerne.

Kan vi – alene med vores valg af ord

  • styrke rekrutteringen ved at arbejde bevidst med sproget
  • skabe forandringer, højne fagligheden og arbejdsglæden
  • skabe et andet billede, en anden virkelighed, nye løsninger og perspektiver

Hvad vil der ske

  • hvis vi tænker anderledes om de mennesker, der skal modtage vores hjælp
  • hvis vi italesætter mennesker med behov for hjælp på en anden måde

Bliv inspireret til, hvordan du kan arbejde med sproget i din organisation.

At arbejde bevidst med sproget kan påvirke alt fra rekruttering til arbejdsglæde og faglighed, fordi sproget skaber virkeligheden.

Det bærende element i den faglige udvikling.
Al Power har blandt andet arbejdet med sproget som et bærende element i den faglige udvikling.
Han kalder sin tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret. Al Power har været praktiker gennem hele sit virke, og han er banebrydende indenfor ældre- og demensområdet.
Han har ført Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg videre, udviklet den til en nutidig kontekst og været dagsordensættende i store dele af verden.

Al Power
Al Power

Mød Al Power - for sidste gang i Danmark

Mapia ApS byder velkommen til Al Power på hans sidste tur til Danmark. 

Onsdag den 5. oktober kl. 10.00 – 16.00
På Matrikel 1, Højbro Plads 10, 1200 København

Dørene åbnes kl. 09.00

Al Power – baggrund
Al Power er uddannet læge, geriater og professor i medicin på University of Rochester i USA. Han har undervist i ældre- og demensomsorgsrelaterede emner over hele verden heriblandt flere gange i Danmark.
Al Power har skrevet en mængde artikler, der belyser ældre- og demensområdet i en samfundsmæssig kontekst. Han er forfatter til bøgerne “Demens, berøvet og bedøvet”, som blev oversat og udgivet i Danmark i 2015 og “Ha´ det godt med demens” oversat og udgivet i Danmark i 2021.

Al Powers oplæg foregår på engelsk.

Program 

09.00 – 10.00  Dørene åbnes.
Vi serverer en let morgenmad med kaffe/te og vand

10.00 – 10.15  Velkomst
Præsentation af paradigmeskifte Oplæg – Pia Knudsen og Maria Tønnersen, Mapia ApS/Demensliv 

10.15 – 11.45  Oplæg Al Power

  • Inspiration til, hvordan du selv kan skabe forandringer gennem sproget.
  • Hvordan kan en forandring af sproget få indflydelse på organisationen?
  • Kan en forandring af sproget ændre samfundets opfattelsen af ældre- og demensområdet og give området mere prestige og værdi? 

11.45 – 12.15  Om sproget
Oplæg – Frederik Lindhardt. Hvordan opleves det at møde systemet, og det sprog vi bruger som fagpersoner? 

12.15 – 13.00: Frokost

 

13.00 – 14.15  Paneldebat
Skal fortællingen om ældre- og demenspleje være negativ?

Oplæg: 
I 2021 lavede Sundhedsdatastyrelsen en pilotundersøgelse, som viste, at 81%  af brugerne i hjemmeplejen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Derfor kan det undre, at de generelle fortællinger om ældre- og demenspleje ofte er så negativt ladede.

Paneldeltagere:
Frederik Lindhardt – Anneke Dapper-Skaaning – Steffen Lerche – Christian Christensen – Kitt Pedersen – Klaus Hjorth Kristensen
Moderator Maria Tønnersen.

14.15 – 14.30  Kaffepause

14.30 – 15.30  Al Power giver et metaperspektiv på paneldebatten
Her vil være  mulighed for at stille spørgsmål. 

15.30 – 15.50  Kan sproget hjælpe med at binde sløjfe mellem sundhedsfaglige ambitioner og politiske dagsordener?
Kitt Pedersen fortæller om sine erfaringer med at sætte en målrettet strategisk, sundhedsfaglig dagsorden på ældre- og demensområdet. En dagsorden, hvor sløjfen blandt andet er bundet båret af en bevidsthed omkring sproget.

16.00  Tak for i dag

Pris og detaljer

Pris og antal pladser

Pris “Early bird”:                        3.200 kr.
(indtil den 15. juni 2022)

Normalpris:                                3.600 kr.

Antal pladser:                           150 pladser

Inkluderet i prisen er en goodiebag i bæredygtig mulepose med spændende læsestof – værdi ca. 900 kr:

Tilmelding og sted

Mapia ApS byder velkommen til Al Power på hans sidste tur til Danmark. 

Tidspunkt:
Onsdag den 5. oktober kl. 10.00 – 16.00
Dørene åbnes kl. 09.00

Sted:
Matrikel 1, Højbro Plads 10, 1200 København

Tilmelding:
Mail: kontakt@mapia.dk 
Telefon: 2252 3665

Tilmelding er bindende uden fortrydelsesret

Tilmelding

Vi glæder os til at møde dig/jer på "Masterclass med Al Power" den 5. oktober 2022

Mere information

Præsentation af deltagere

Maria Tønnersen – Moderator for dagen
Maria er moderator for dagen og medindehaver af Mapia ApS. Maria er sygeplejerske, konsulent, og en del af Sundhedsstyrelsens Rejsehold for Værdig Ældrepleje. Hun er ekspert på demensliv.dk og desuden medforfatter til bøgerne “Livet skal leves, også med demens”, “Pårørende – en juvel i skjul” og “Nye Vinkler på demens”. 

Pia Knudsen
Pia er uddannet fra Aarhus kunstakademi, senere som lærer og har efterfølgende taget en master i NLP. Pia har arbejdet med formidling og sproget gennem både designs og gennem sproget. Pia er i dag optaget af at formidle og advokere for, at mennesker med demens får en højere stemme og værdi i samfundet. 
Pia blev selv diagnosticeret med Alzheimer i 2020 som 56-årig. Pia har deltaget i mange fora, blandt andet på Christiansborgs sundhedskonference i 2021, i landsdækkende nyhedsudsendelser og de skrevne medier. 

Frederik Lindhardt 
Frederik er cand.mag. i retorik og medstifter af Virtio. Han har skrevet bogen “Lidt af far”, som er genudgivet her i 2022. Bogen beskriver det demensforløb Frederiks far, Jan Lindhardt, gik igennem. Ud fra den pårørendes perspektiv vil Frederik fortælle om oplevelsen af det sprog, vi bruger som fagpersoner. 
Hvad gjorde sproget for familiens oplevelse af faderen – hvad det gjorde ved faderen og hans oplevelse af sig selv. 

Anneke Dapper-Skaaning
Anneke er demenspsykolog, konsulent på Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold og på Sundhedsstyrelsens Rejsehold for Værdig Ældrepleje. Anneke bidrager til paneldebatten med perspektivet på, hvordan sproget påvirker os som mennesker.
Om sproget kan støtte op om vores fagidentitet og derfra støtte op om vores tilgang til mennesker, der har brug for vores hjælp – om sproget kan være en barriere for, at vi udvikler os som mennesker – om sproget kan medvirke til at løse vores rekrutteringsproblemer.

Steffen Lerche
Steffen er principal for sundhedsområdet i Netcompany A/S, som står bag store digitale platforme på sundhedsområdet – blandt andet Sundhed.dk og Coronapasset. Steffen deltager i paneldebatten med perspektivet på, hvordan man som sundhedsfaglig digital aktør kan bruge sproget som en bevidst faktor til at understøtte den samfundsmæssige dagsorden. 

Kitt Pedersen
Kitt er ældrechef Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun har beskæftiget sig med ledelse siden 2001 både på ældreområdet, sundhedsområdet og socialområdet.
Kitt er optaget af, hvordan man gennem ledelse kan skabe rammer for udvikling, nytænkning og mere velfærd samtidig med, at man kan give ledere og medarbejdere de bedste muligheder for at lykkes til gavn for borgerne. Kitts ambition er, at de borgere, hvis liv vi berører, har et liv, der er værd at leve.

Klavs Hjort Kristensen
Klavs er uddannet kemiingeniør fra DTH, hvorfra han også har en doktorgrad i mikrobiologi.
Han har arbejdet indenfor fødevarebranchen, bl.a. Teknologisk Institut og Aarhus Olie. Klavs fik en demensdiagnose i dec. 2016 og har fra starten af valgt at være åben omkring sin sygdom.
Det er vigtigt for Klavs at bidrage til viden om demens gennem ”indefra-perspektivet” og samtidig være med til at afdramatisere myten om demens. Klaus mener, at “man kan lære at leve med den, hvis man holder sig selv ved lige”. Han mener også, at praktiserende læger ved for lidt om demens, at det er på tide, at de begynder at tage demens alvorligt, og at de skal blive hurtigere til at sende folk videre til udredning.

Christian Christensen
Christian har oversat Al Powers bøger om demens. Han er uddannet Social og Sundhedsassistent og har sideløbende arbejdet 10 år på plejehjem som omsorgspartner for beboere med demens. Christians spidskompetencer er arbejdet med relationer og medicinreduktion. Han holder foredrag og underviser om kulturændring og paradigmeskift indenfor ældre- og demensområdet. Christian bidrager i debatten med sit fokus på, at vores menneskesyn i samfundet smitter af på vores menneskesyn i de faglige indsatser.

Scroll til toppen