Hypoxi – og demens

Del

Kan det passe at lavt tilførsel af ilt til hjernen kan forebygge og reparere hjerneskader?


Forskning afdækker mange overraskende fænomener, men det er sjældent, at de ligefrem strider imod al sund fornuft.
Én af undtagelserne er resultaterne af et forskningsforsøg i forbindelse med demens, som blev rapporteret for nyligt.

Undersøgelsen  gik ud på,
at mus, der blev udsat for gentagne perioder med lavt iltindhold i deres omgivelser, opnåede en beskyttelse mod demens.

Vi er nysgerrige på, hvad ser  det betyder.
Derfor ser vi nærmere på dette fænomen nedenfor.

Hypoxi betyder lavt ilt-niveau. 

hjerne 3

Baggrund

Lavt indhold af ilt i organismen kan skabe forstyrrelser og endog livsfarlige afbrydelser af adskillige af kroppens funktioner.

Eksempler på skader i kroppen pga. manglende blodforsyning kan fx være:

  • hjertetilfælde er et eksempel på manglende iltforsyning til hjertemusklen.
  • vaskulær Alzheimer demens opstår pga. nedsat ilttilførsel til hjernecellerne, hvor det kun en del af hjernen, der får begrænset blodforsyning.

Paradoksalt
Det er derfor paradoksalt, at et lavt ilt-niveau, hypoxi, også kan have en positiv virkning på hjernen.
Men forskere har vist, at hypoxi faktisk kan forbedre hukommelsen, og det kræver en nærmere forklaring.

Ny forskning
Forskerne udførte museforsøg, som skulle belyse to påstande (Kilde 1):

  • Påstand 1:
    hvorvidt hypoxi, reducerer vaskulær kognitive svækkelser og demens
    (om nedsat ilttilførsel til hjernen kan formindske demens og hjernens måde at tænke på, selvom årsagen til svækkelse kommer af manglende ilttilførsel til hjernen)
  • Påstand 2
    hvorvidt musenes afkom ville arve de “demensbeskyttende egenskaber”

Starten på det hele

Først et par ord om hvordan det hele starter (Epigenetikken)
Når vi bliver undfanget, danner vi en genetisk kode (DNA), som gør os til dem, vi er.
DNA-koden er konstant gennem hele livet. Den bestemmer, hvor mange fingre vi har, vores hårfarve, om vi har arvet vores fars store næse og alt det andet, vi er født.
Med andre ord – det vi kommer med fra naturens side. 

Kan vi ændre de gener, vi er født med?
Ja det kan vi.
Den måde, hvorpå koden i generne “læses og oversættes”, kan ændres af mange forskellige årsager fx ydre påvirkninger som miljøet.
Men det interessante er, at den måde kroppen aflæser koderne på er afhængig af de ydre faktorer.
Disse faktorer kan tænde og slukke for de medfødte kontakter, og både vores omverden, miljø og adfærd bestemmer, hvor kraftigt disse faktorer påvirker vores DNA og i hvor høj grad genernes berørte geners egenskaber er blevet ændret.

Tilbage til forsøgene
I de forsøg forskerne lavede, placerede man voksne mus i det, man kalder “gentagne iltfattige betingelser”. Musene levede under lave ilt-niveauer på samme måd som hvis de havde været i højt oppe i bjergene i 1 time dagligt  over en 2-måneders periode.
Da musene havde vænnet sig til det lave ilt indtag “hypoxi”, blev de  udsat for en tilsvarende periode på 2 måneder, hvor de fik for lidt ilt til hjernen, som normalt giver hjerneskader i mere eller mindre udtalt grad. 

Hukommelse
Herefter foretog man en bedømmelse af musenes hukommelsen.
Man testede forsøgsmusene og deres unger på, hvordan musene genkendte objekter, og hvordan musene fysisk blev styrket på lang sigt  i deres neuroner i hippocampus, som sidder midt i hjernen. 

Resultater
Resultaterne viste, at de hjerneskader, som musene havde fået pga. iltmanglen var reduceret eller fjernet i de mus, som forud for hjerneskaden havde levet i iltfattige omgivelser.

Konklusion

Forskerne konkluderede, at den manglende iltforsyning havde styrket musenes modstandskraft, så musene hverken havde så let ved at udvikle vaskulær demens og samtidig havde lettere ved at beholde hjernens plasticitet, en modstandskraft blev givet videre til musenes unger.

  • hypoxi, iltmangel havde givet musene en “modstandskraft” imod udviklingen af vaskulær demens og nedsat neuro-plasticitet
  • modstandskraften blev videregivet til deres unger, uden at ungerne var udsat for hypoxi

Det er første gang, man har dokumenteret, at en epigenetisk egenskab er videreført til næste generation.

Hvad ligger bag ved dette fænomen?
Der er endnu ikke skrevet meget om de mulige fordele ved hypoxi, men forskerne peger på en række mulige forklaringer på de iagttagede resultater.

Forskellige teorier

  • En teori er, at hypoxi igangsætter dannelsen af nye blodkar, hvilket vil øge blodgennemstrømningen i hjernen
  • En anden er, at modstandskraften mod vaskulær demens igangsættes af de gentagne iltfattige omgivelser i hjernens blodkar
  • Tidligere studier (Kilde 3) taler om en procedure, hvor korte begrænsninger i forsyningen af blod til organer/væv fremkaldt ved indsnævring af blodkarrene (kaldet iskæmi) blev efterfulgt af en øget forsyningen af blod /forsyning med ilt.
    Denne procedure resulterede også i øget modstandskraft imod beskadigelser af organer/væv.

Metodens effekt
Disse metoder anses for harmløse måder til at fremkalde de samme epigenetiske ændringer i mennesker som i mus.
Der vil fortsat blive forsket i udviklingen af denne “adaptive, epigenetiske” terapeutiske metode, og i fastlæggelsen af den ideelle “dosis” af hypoxi i relation til personens køn, alder, og sygdomsbillede.

Hvad betyder det for fremtiden?
Selvom mennesker og mus er forskellige (Note 1), har man store forventninger til, hvad hypoxi kan betyde for forebyggelsen af vaskulær demens (og måske andre former for demens, primært Alzheimer’s). Dette vil givetvis blive udforsket meget i de kommende år.
Forskerne peger dog samtidig på, at kliniske studier (forsøg med mennesker) af de arvemæssige aspekter er vanskeliggjorte af den simple kendsgerning, at de vil tage årtier at gennemføre.

Demenslivs kommentarer
Demensliv vil derfor fremhæve, at resultaterne af disse forsøg også viser, at alle aspekter af en sund levevis (Note 1) inden man får børn er af stor betydning for modstandsdygtighed imod sygdomme i éns børn og børnebørn.

Noter:
Se bloginlægget , “Mus og Mænd”
Se kapitlerne og livsstil igen i bogen Nye Vinkler På Demens

Kilder:

  1. The Journal of Alzheimer’s Association: https://alz-journals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/alz.12616
  2. NCBI: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6397065/
  3. Heart Journal: https://journals.heart.org/bloggingstroke/2018/01/29/the-future-of-remote-ischemic-conditioning-an-interview-with-dr-david-hess/a

Interesseret i flere artikler?

Scroll til toppen